Kathrine Christensen, Sognepræst

Senest opdateret: 3. sep. 2009

Et ord til dig

Du kærlige og gavmilde Gud!

Så mange gyldne øjeblikke har du givet mig, og nu, hvor solen vælder ind ad vinduerne, og lyset vasker verden ren og ny, fyldes jeg af en stor glæde over, at livet kan være så dejligt, så rigt og så skønt.

Jeg ved godt, at der er meget ondt i verden, mange, der lider, mange, der sørger, mange, der ikke kan finde glæden og synes, de ikke har noget at takke for. Du må hjælpe dem, Gud! Du skal hjælpe!

Men nu og her vil jeg takke dig af et fyldt hjerte, for det er herligt, hvad du giver mig af din kærligheds fylde og overflod.

Tak, du kærlige og gavmilde Gud!

 

Sorgenfri kirke - Hummeltoften 1 - 2830 Virum - Tlf. 45852372 - sorgenfrikirke@mail.tele.dk