Advarselsmeddelelse

This event has already taken place.
2
dec

 Kl. 10.30 slår vi atter dørene op til et nyt julemarked til fordel for vores venskabsmenighed i Morogoro i Tanzania. Hele overskuddet går ubeskåret derned til!

Hele kirken vil denne dag summe af aktiviteter…. I kirkesalen finder du salgsboden, de lækreste småkager og andet godt i delikatesseboden, mange spændende kryddersnapse - i år også en gin. Du kan også prøve lykken af i vinboden eller på Hjertetræet. Håndarbejdsboden sælger de fineste hjemmestrikkede og hæklede ting, samt andet kreativt pynt og juledekorationen finder du hos deko-damerne i julepynteboden.

På 1. sal er der en krambod og en æbleskive/gløgg-bod. I kælderen er der en bog-bod for store og for små. Dernede finder du også den store legetøjsbod og et ”oplevelsesland” for de mindste.

Når sulten melder sig er det muligt at købe sig noget godt at spise i cafeen inde i paradissalen.

 

I kirken vil der i løbet af dagen være musik:

Kl. 11.30: Kvindekoret synger

Kl. 14: Organist Peter spiller advents- og julesalmer

Kl. 15: Sorgenfri Kirkes Børnekor under ledelse af Vibeke Sahner Ockelmann giver en lille adventskoncert

Kl. 16: Lucia-optog med Børnekoret

Kl. 16.15: Det store juletræ tændes

 

Pengene går direkte fra menighed til menighed - uden mellemregninger – til unge afrikaneres elementære skolegang og videre uddannelse. Desuden støtter vi et gadebørns-projekt i Morogoro. Sammen tænder vi lys i mørket.